Velkommen til
Erhvervsmæglernes Branchedata
Vi holder dig orienteret om den seneste udvikling på erhvervsejendomsmarkedet.
Om os
Her på siden får du et overblik over transaktionsvolumenen på markedet for erhvervs- og investeringsejendomme i Danmark. Bag opgørelserne står Erhvervsmæglernes Branchedata, som er et samarbejde mellem en række førende erhvervsmæglere i Danmark.
Formålet er at formidle præcise, koordinerede tal til gavn for journalister, investorer og andre aktører på erhvervsejendomsmarkedet.
Samarbejdet startede i januar 2024 som en reaktion på tidligere års praksis, hvor mange mæglere og andre aktører meldte forskellige transaktionsvolumener ud, hvilket medførte en risiko for misvisende og usammenlignelige data.
Opgørelserne er koordineret ud fra klare definitioner, og de oplyste transaktionsvolumener er valideret af medlemsvirksomhederne.

Koordinerede data
Transaktionsdataene fra samarbejdet indeholder hovedparten af transaktioner i Danmark. De øvrige transaktioner hentes fra offentlige registre for at give så præcist et estimat som muligt. Ejendomme, som ikke afspejler den reelle aktivitet på ejendomsinvesteringsmarkedet, er frasorteret. Det gælder f.eks. interne handler, landbrugsejendomme, spildevandsanlæg og vindmøller. Dataene har således også til formål at reducere risikoen for at medtage fortrolige kundedata eller uhensigtsmæssige transaktionsdetaljer.
Hold dig opdateret - tilmeld dig vores pressemeddelelser
